Hvad er BLW metoden?

Baby-led weaning (BLW) er en anden måde at introducere mad til vores børn på. BLW opfordrer til nysgerrighed på mad og gør bogstaveligt talt overgangen fra mælk til mad til en leg. Ved at vælge BLW viser du tillid til, at dit barn selv kan og derfor styrker du barnets selvtillid og selvværd. BLW understøtter barnets motoriske udvikling, pirrer hendes naturlige nysgerrighed og følger hendes lyst til at lege.

BLW tager udgangspunkt i barnets behov og udvikling. I korte træk er filosofien bag BLW, at overgangsperioden (tiden hvor barnet udfaser flaske/amning og går over til rigtig mad) er en tid, hvor barnet får lov at smage, føle, lege og eksperimentere med maden i dens naturlige form, uden forventninger og pres fra forældrenes side. Barnet er en integreret del af familiens måltider fra starten, bliver tilbudt familiens mad og vælger selv ud fra måltidet, hvad det vil spise og hvor meget. En positiv introduktion, som kan påvirke barnets madvaner og attitude til mad, resten af livet.

Læs mere om BLW-metoden

BLW barn spiser selv yoghurt Barn spiser selv BLW-style

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *